Salgsbetingelser

Ingen unger forlader "stalden" før de er mindst 6 uger og vejer minimum 350 g.

Ønsker du, at reservere et dyr på "til salg" siden opkræves et depositum på 50%, hvis reservationen foretages mere end en uge før dyret afhentes/afleveres. Ved senere reservation opkræves 100 kr. Reservationen er bindende hvis ikke andet er aftalt. Dette vil sige, at bliver jeg "brændt af" er pengene mistet.

Jeg har set mig nødsaget til, at lave dette salgsklausul p.g.a. for mange "køberes" svigt, som har kostet mig en del tid og penge (foder osv.) og så pludselig står man der med et ungdyr der ikke er solgt alligevel.

Jeg forbeholder mig ret til, at afvise salg af dyr, hvis jeg ikke mener køber opfylder krav der kan stilles til det enkelte dyrs behov. Det være sig både udstillings-, avls- og kæledyr.

Lad ikke dette afholde dig fra at tage kontakt, da jeg gerne formidler viden om de forskellige marsvins behov.

Garanti

Opdager du skjulte sygdomme hos dit herkøbte marsvin inden for de første 14 dage efter køb, erstatter jeg gerne med et nyt marsvin herfra, som selvfølgelig vælges i samråd med dig/jer. Min garanti dækker ikke dødsfald/varige mén efter fald, klemning eller andet selvforskyldt. Skulle dit marsvin vise tegn på skjulte sygdomme indenfor de første 14 dage, bedes du kontakte mig først, inden du tager marsvinet til dyrlæge, gør du ikke dette, er dyrlægebesøget for egen regning. Jeg forbeholder mig ret til i stedet at benytte mig af egen dyrlæge.

Er du i tvivl om noget af ovenstående eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig via mail.

E-Mail: salg@mutterne.dk